Boligydelse

Boligydelse er en månedlig ydelse, du som andelshaver skal betale til andelsboligforeningen. Boligydelsen dækker typisk de omkostninger, som andelsboligforeningen har til lån, ejendomsskat, drift og vedligeholdelse.

Her kan du læse mere om, hvilke udgifter boligydelsen dækker over, og hvordan den beregnes.

Boligydelsen er en betegnelse for de udgifter, du betaler, når du ejer en andelsbolig. Boligydelsen kan på den måde betegnes som den løbende ‘husleje’, du som andelshaver betaler til andelsforeningen på månedlig basis.

Andelsforeningen har en række faste udgifter, som de forskellige andelshavere deles om at betale.

Typisk vil prisen på en andelsbolig falde, desto mere gæld der er i forhold til værdien af ejendommen. Til gengæld vil der være en højere boligydelse forbundet med at være andelshaver i foreningen.

Omvendt, vil en dyrere andelsbolig ofte have en lavere boligydelse, hvilket minimerer de månedlige omkostninger. Det betyder i princippet, at to tilsyneladende ens andelsboliger i to forskellige foreninger, ikke altid vil koste det samme.

Vælger du den billigste andelsbolig, kan fordelen blive reduceret, da du betaler en højere boligydelse, som blandt andet dækker foreningens afbetaling på det lån, der er tegnet i forbindelse med erhvervelse af ejendommen.

Boligydelsen dækker over de udgifter, som er i forbindelse med at drifte og vedligeholde ejendommen, renter samt afdrag på lån i foreningen.

Hvis foreningen har lånt mange penge til erhvervelse af ejendommen eller renoveringer, vil omkostningerne blive delt mellem andelshaverne, som betaler via boligydelsen. Der er desuden forskel på, hvor store udgifter foreningen har til forsikringer, revision og administration.

Derfor er det væsentligt, at du sætter dig ind i andelsforeningens økonomi, inden du køber en andelsbolig. Forskellen i boligydelsen på to tilsyneladende ens andelsboliger kan være stor.

Boligydelsen dækker blandt andet over følgende:

• Andelsforeningens lån: Andelsforeningen har stiftet et lån i forbindelse med erhvervelse af ejendommen. Låneomkostningerne bliver splittet mellem andelshaverne, som betaler via boligydelsen.
• Forsikringer: Andelsforeningen har typisk en ejendomsforsikring, som kan suppleres med andre forsikringer, der er relevante for den pågældende andelsforening.
• Dagligdagsopgaver: Dagligdagsopgaver som trappevask, snerydning og oprydning varetages i nogle andelsforeninger af en ekstern virksomhed, som skal betales for at udføre arbejdet.
• Vedligeholdelse: Skal ejendommen eksempelvis have udskiftet tage og vinduer, skal der typisk optages et lån til forbedring af boligerne i andelsforeningen. Udgifterne hertil indgår i den samlede boligydelse.
• Administration: Foreningens bestyrelse står for den daglige drift samt administration, men typisk vil der være behov for at have en ekstern revisor, advokat og øvrige fagpersoner tilknyttet.
• Skatter og afgifter: Udgifterne til skatter og afgifter splittes mellem de enkelte andelshavere og indgår derfor i boligydelsen. De enkelte skatter og afgifter varierer fra andelsforening til andelsforening.

Ovenstående er blot eksempler på nogle af de udgifter, som indgår i boligydelsen for en andelsbolig.

De specifikke omkostninger varierer fra andelsforening til andelsforening, hvorfor det er umuligt at udarbejde en konkret liste over, hvad boligydelsen dækker. Det afhænger af økonomien i den enkelte andelsforening.

Du bør desuden være opmærksom på, at boligydelsen udelukkende dækker den månedlige ydelse, du betaler til andelsforeningen.

Låner du penge til finansieringen af andelsboligen, er låneomkostningerne ikke medregnet i boligydelsen, hvilket giver en reel månedlig ydelse, som overstiger de omkostninger, der dækkes af selve boligydelsen.

Herudover bør du være opmærksom på, at boligydelsen i princippet ikke er fast. Hvis andelsforeningens omkostninger stiger – eksempelvis i forbindelse med omlægning af lånet – vil det afspejle sig i boligydelsen, som ligeledes stiger.

Derfor bør du få andelsforeningens økonomi gennemgået af en uvildig revisor eller købermægler.

I de fleste andelsforeninger bliver boligydelsen beregnet på baggrund af arealet af den enkelte andelsbolig. Jo flere kvadratmeter din bolig er, desto højere bliver boligydelsen derfor.

Typisk vil arealet blive beregnet ud fra de oplysninger, som er angivet i BBR-registret. Du bør derfor sikre dig, at disse oplysninger er korrekte.

Det er dog ikke noget krav, at boligydelsen reguleres på baggrund af boligareal.

Før du køber en andelsbolig, bør du derfor undersøge, hvordan boligydelsen bliver beregnet i den pågældende boligforening. Dette fremgår af andelsforeningens vedtægter, som du bør læse igennem, før du skriver under.

Planlægger du at købe en andelsbolig, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i andelsforeningens vedtægter og økonomi. Herudover er det væsentligt, at du gennemlæser overdragelsesaftalen grundigt, så du ved, hvilke vilkår og betingelser, der gør sig gældende.

Hos Minkøbermægler.dk kan vi i forbindelse med vores køberrådgivning hjælpe dig med at gennemgå alle papirerne, så du er sikker på, at alt er, som det skal være. Vi gennemgår også boligydelsen sammen med dig, så du er sikker på, at du køber en andelsbolig, som du rent faktisk har råd til.

Hvis du finder at denne artikel er relevant for andre, som du kender, er du velkommen til at linke til artiklen. Du må også meget gerne følge Minkøbermægler.dk på Facebook, så modtager du løbende nyheder/artikler om boligmarkedet.

Udgivet af:

Minkøbermægler.dk

Anders Klingenberg