Grundejerforening

I denne artikel vil vi blandt andet kigge nærmere på, hvad en grundejerforening er, hvordan en grundejerforening stiftes samt hvornår du som grundejer har pligt til at være medlem af en grundejerforening.

En grundejerforening er en sammenslutning af grundejere i et nærmere defineret område, som varetager grundejernes interesser over for kommunen eller andre offentlige myndigheder. Grundejerforeningen håndterer opgaver i det område, hvor grundejerne bor. Det kan fx være vedligeholdelse af fælles veje, kloakker samt de arealer, som grundejerne deles om. Grundejerforeningen varetager ligeledes grundejernes interesser, når der fx er høringer om nye lokalplaner eller kommuneplaner, affaldshåndtering, naturfredning, vandplaner eller nye vej- og trafikforhold.

En grundejerforening kan enten stiftes frivilligt af de grundejere, som er bosat i et nærmere defineret område, men kan også stiftes af kommunen, ved at kommunen udstykker ejendomme i et givent område til et parcelhusområde. I forbindelse med stiftelse af grundejerforeningen, udfærdiges der vedtægter som skitserer de nærmere forpligtelser for medlemskabet.

Hvorvidt det er frivilligt, eller om der er medlemspligt til en grundejerforening, afhænger af, om der er tinglyst en servitut eller lokalplanbestemmelser herom. Hvis der er tinglyst en pligt, har du som grundejer pligt til at være medlem af grundejerforeningen og bliver således automatisk en del af grundejerforeningen. Medlemspligten vil ligeledes fremgå af grundejerforeningens vedtægter.

Grundejerforeningens ret til at bestemme over de enkelte medlemmer afhænger af, hvad der er anført i grundejerforeningens vedtægter. Det forholder sig imidlertid således, at vedtægterne skal relatere sig til forhold, som er relevante for grundejerforeningen (de områder som forekommer naturligt, at grundejerforeningen beskæftiger sig med). Det kan fx være hvordan din hæk skal klippes, beplantning i området, at medlemmer er pligtige til at anmelde byggeri til kommunen af hensyn til eventuelle skader på vej og fortov opstået under byggeriet m.m. Forpligtelserne i vedtægterne giver imidlertid samtidig de enkelte medlemmer en medbestemmelsesret for at få indflydelse på grundejerforeningens beslutningerne på generalforsamlingerne. I grundejerforeningens vedtægter vil det ligeledes fremgå, hvorledes grundejerforeningens medlemmer hæfter for eventuel gæld.

Hvor meget du som grundejer skal betale i kontingent til grundejerforeningen, vil typisk afhænge af foreningens aktiviteter samt foreningens størrelse. Kontingentet betales sædvanligvis halvårligt eller helårligt og opkræves hos hvert enkelt medlem. Ved enkelte rækkehusbebyggelser ses det ligeledes, at der er tegnet husforsikring gennem grundejerforeningen. Husforsikringen betales i det tilfælde over grundejerforeningskontingentet.

Når du køber en ejendom, hvor der er medlemspligt til en grundejerforening, bør du altid få udleveret vedtægter, budgetter, regnskaber og referater fra grundejerforeningens generalforsamlinger. På den måde kender du som køber de forpligtelser, der følger med medlemskabet, hvis du ender med at købe ejendommen eller grunden. Hvis der er medlemspligt til en grundejerforening, har ejendomsmægleren pligt til at oplyse om dette i købsaftalen.