Rådighedsbeløb ved huskøb

Det er vigtigt at kende sit rådighedsbeløb, særligt hvis du står og skal foretage et boligkøb.

Her kan du læse mere om, hvad rådighedsbeløbet dækker over, hvordan du kan beregne dit rådighedsbeløb, og hvor stort et rådighedsbeløb, du skal have for at kunne få et boliglån.

Dit rådighedsbeløb er det beløb, du har tilbage i en given måned, når de faste udgifter er betalt. Det er med andre ord det beløb, du har at “leve for” hver måned, når dine regninger er betalt.

Det er de penge, som skal dække alle de udgifter, der ikke ligger fast i dit budget. Disse kaldes også variable udgifter. Det kan være penge til forbrug af f.eks. indkøb, fornøjelser, tøj, gaver og ferier.

Man kan sætte de faste og variable udgifter op ved at sige, at de faste udgifter “skal” betales – og oftest kører de over budgetkontoen. Hvor variable udgifter “kan” betales, og vil ofte køre på en forbrugskonto.

I forbindelse med boligkøb er dit månedlige rådighedsbeløb et meget vigtigt nøgletal, som banken vil hjælpe dig at udregne. De vil også bruge rådighedsbeløbet til at se på præcis, hvor meget du kan betale af på dit lån hver måned, og dermed hvor meget du kan låne i banken.

Rådighedsbeløbet er et centralt tal at kende, når man ser på sin økonomi. Det er et godt værktøj til at vurdere, hvor mange penge, du “har mellem hænderne”, og fungerer derfor som pejlesnor, ikke kun for dig, men også for banken.

At udregne dit rådighedsbeløb kræver faktisk bare, at du kender alle dine faste udgifter. Det er i sagens natur ret simpelt, men det kan alligevel være tricky.

Nogle af os har nemlig rigtig mange af disse, måske endda nogle, som vi ikke var klar over i budgettet. Derudover kan der være faste udgifter og indtægter, der varierer over tid (fx børnepenge og institutioner).

Listen kan være meget lang. Men faste udgifter indebærer blandt andet ting som fx husleje, a kasse, forsikringer, ejendomsskatter, licens, internet, vand, varme, el, telefon, benzin, offentlig transport, diverse abonnementer og ydelser på forskellige lån (fx billån eller boliglån).

Du vil måske blive overrasket, når du først har listet alle dine poster op.

Derefter skal du kende din indtægt. For de fleste vil dette være rimelig overskueligt, da mange af os kun har én indtægtskilde i økonomien. Det kan være løn, SU, barselsdagpenge eller en kombination af disse. Måske lever du fx primært af din SU, men spæder til med lidt løn ved siden af.

Når du har alle dine faste udgifter, kan du trække dem fra din indtægt, og det tal, du står tilbage med, er dit rådighedsbeløb.

Det er vigtigt at understrege, at bankerne har forskellige krav til dit rådighedsbeløb ved huskøb, når du skal låne penge, men alle tager udgangspunkt i Finanstilsynets retningslinjer.

Banken vil altid gå ind og vurdere din eller din families konkrete økonomiske situation og sætte det anbefalede rådighedsbeløb, som de gerne ser dig overholde.

Finanstilsynet har angivet som hovedregel, at rådighedsbeløbet bør se ud som følger:

• Én voksen: 5.000 kr.
• Samlevende par: 8.500 kr.
• Et hjemmeboende barn: 2.500 kr.

Det vil sige, at en familie med to børn vil lande på et rådighedsbeløb, der hedder 13.500 kr. Det er altså det beløb, familien skal have til rådighed hver måned, når alle faste udgifter er betalt, for at de kan sidde i en bolig.

Det skal dog nævnes her, at rådighedsbeløbet fra Finanstilsynet ikke er redigeret siden 2012, og at der særligt det seneste år har været tale om væsentlig inflation, hvilket således bør tages med i betragtning, når du skal kende dit rådighedsbeløb.

Du skal være opmærksom på, at dit rådighedsbeløb kan divergere væsentligt fra den ene bolig til den anden, også selvom udbudsprisen på boligen er den samme.

Det skyldes naturligvis, at udgifterne kan variere væsentligt fra ejendom til ejendom afhængig af fx forskelle på kommuneskat fra den ene kommune til den anden, grundskyldens størrelse afhængig af grundens størrelse mv.

Banken vil også se på din gældsfaktor, når du skal købe bolig. Det er kort fortalt et tal, der viser hvor meget du skylder i forhold til din husstands indkomst.

Banken benytter din gældsfaktor til at vurdere din økonomi. Jo højere gældsfaktor du har, jo sværere vil det være for dig at betale tilbage på lånet, og derfor vil banken oftest også være mere tilbageholdende med at godkende et lån til dig, hvis din gældsfaktor ligger i den højere ende, hvilket som regel er over 3,5.

Et andet begreb, du utvivlsomt vil støde på i forbindelse med dit rådighedsbeløb ved huskøb, er din belåningsgrad. Din belåningsgrad angiver i hvor høj grad din bolig er belånt. Jo lavere belåningsgrad, jo bedre vil din økonomi se ud.

Uanset, hvordan dit rådighedsbeløb ser ud, eller hvor langt du er kommet i processen med dit forestående huskøb, så hjælper Minkøbermægler.dk dig med glæde videre. Vi tilbyder altid kyndig køberrådgivning på alle områder af boligkøbet, lige fra de første overvejelser til købet er afsluttet.

Tag fat i Minkøbermægler.dk i dag og lad os tage en uforpligtende snak om præcis hvad dine drømme er, og hvordan din situation ser ud.

Hvis du finder at denne artikel er relevant for andre, som du kender, er du velkommen til at linke til artiklen. Du må også meget gerne følge Minkøbermægler.dk på Facebook, så modtager du løbende nyheder/artikler om boligmarkedet.

Udgivet af:

Minkøbermægler.dk

Anders Klingenberg